Fiberbredbånd

Installationsbil

På foreningens ordinære generalforsamling blev der under pkt. 7 fremsat forslag om at vi skulle søge om tilskud til nedgravning af fiberkabler i området, idet regeringen har afsat kr. 200 mio i den såkaldte bredbåndspulje der skal sikre bedre dækning og hurtigere internet for folk, der bor og arbejder i yderområderne.

Foranlediget af det fremsatte forslag til pkt. 7 på den ordinære generalforsamling, afholdt foreningen v. formanden og Erik Linnet møde med Thy-Mors Energi i Thisted d. 25. juni vedr. udrulning af fiberbaseret bredbåndsforbindelse i vores område, og her bekræftede fiberchef Lars Peter Christiansen at Agger nordre Sommerhusområde ikke er omfattet af regeringens seneste forslag om en bredbåndspulje, for sagen skulle vise sig at være den, at Thy-Mors Energi allerede har alle planer klar for nedlægning af fiberkabler i vejene i Agger nordre Sommerhusområde til en pris af kr. 0,- for den enkelte. Læs: Nul kroner!

Lars Peter Christensen fremviste således et stort kort over Agger by, hvor vores område var fyldt af røde streger i vejene. Disse røde streger symboliserede den planlagte kabelføring af fiberkablerne. Tilsvarende var der en mængde grønne streger i Agger by syd for Fuglsøvej/Hedevej, som symboliserede allerede etablerede fiberforbindelser.

Mødet belyste således at Agger nordre Sommerhusområde, bortset fra enkelte områder i Thisted by,  er den sidste sammenhængende bebyggelse i Thy uden fiberforbindelser, hvilket skyldes, at Thy-Mors Energi havde indtryk af, at vi ikke havde nogen interesse i den slags. I Vorupør har de således haft fiberforbindelse i et par år og i Klitmøller har de netop afsluttet en tilsvarende udrulning af fiber efter at tre grundejerforeninger deroppe samlet anmodede om det, da de havde indsamlet den fornødne mængde forhånds-tilkendegivelser. Og netop nu afslutter man udruldningen af fiberkabler i Kærgården.

Altibox fibernet Det Thy-Mors Energi mangler fra vores forening er de nødvendige forhåndstilkendegivelser som ligger “i området omkring 30 %” som Lars Peter Christensen lidt kryptisk udtrykte det. Han forklarede i den forbindelse, at de var meget interesseret i at lægge fiber ned i vores veje idet Thy-Mors Energi er et andelsselskab, hvor enhver der har en måler i realiteten er andelshaver, og i andelstanken ligger, at man deles om ressourcerne og derfor skal alle stilles lige, og Agger nordre Sommerhusområde er nu den sidste store hvide plet på deres fiberkort over Thy, hvor der ikke er indgået aftale med grundejerne. Alle andre sammenhængende bebyggelser i Thy har således allerede fået lagt fiber ned i vejene, undtagen altså enkelte steder i Thisted by, hvor aftaler om etableringen dog er indgået.

Aftalen med Thy-Mors Energi blev at AltiBox, som er dem der leverer trafikken i fiberkablerne, snarest kontakter foreningen vedr. en skrivelse, vi kan udsende til medlemmerne/grundejerne. Thy-Mors Energi betaler endda for portoen (b-post).

Kabelgrøft Denne skrivelse vil indeholde en opfordring til sommerhusejeren om at forhånds-tilkendegive at man er interesse i fiber, samt dertil nogle yderlige incitamenter. Efter at have været i kontakt med AltiBox så sent som i dag, kan det oplyses at den enkelte sommerhusejer blot behøver at tegne sig for et halvt års abonnement, for at få fiber ind i huset.
Selvom abonnementet altså blot behøver at løbe i seks måneder, er AltiBox dog på deres side i sagens natur interesseret i at sommerhusejerne beholder deres abonnement og bruger det (!), hvorfor de vil tilbyde os en ”Sommerhuspakke”. Sommerhuspakken betyder at man i seks af årets måneder vil kunne stille abonnementet i bero., og i denne inaktive periode vil abonnementet blot koste kr. 50,-/måned.

Vi får således på linje med de øvrige sommerhusområder i Thy en fremtidssikring af husene til en pris af seks måneders abonnement hos AltiBox. Dette er som sagt muligt fordi Thy-Mors Energi altså afholder samtlige udgifter til selve nedgravningen/intallationen af fiberkablerne.

Den enkelte sommerhusejer vil snarest modtage føromtalte skrivelse fra AltiBox, som vil indeholde den afgørende oplysning om e-mailadressen som man skal skrive til for at meddele sin interesse.

Opdatering 11.06.2016, 15:53. Skrivelsen kan allerede nu læses her på siden:

AltiBox - Agger Nordre sommerhusområde small

  1. Mogns Echardt’s avatar

    Vi har meddelt Altibox vores interesse i at få indlagt fibernet. Her den 9. januar 2017, har vi endnu ikke hørt fra Altibox, er der nogen der ved hvordan det går?
    Hilsen Mogens

    Svar

    1. Michael’s avatar

      Hej Mogens

      Se nyheden under “Information”

      Svar

    2. christian bedmar’s avatar

      Hejsa

      Vi lejer ikke ud og havde oprindeligt tænkt sommerhuset som it-fri zone. Men den holder ikke i længden med teenage børn og hlvdårlig parabol forindelse.

      Tilbuddet ser fornuftigt ud, specielt set i lyset af gratis føring af fiber.

      Vi har meldt til 🙂

      Svar

    3. christian bedmar’s avatar

      Hejsa

      Vi lejer ikke ud men mangler bredbånd i sommerhuset

      Tilbuddet ser fornuftigt ud, specielt når kablet bliver lagt i uden meromkostning

      Vi har meldt til på mailadressen i det tilsendte

      Bedmar

      Svar

    4. Bo Kønig’s avatar

      Efter at have checket pris og pakker hos Altibox bemærker jeg følgende:
      Næsten dobbelt op på Telenors pris på samme hastighed leveret gennem kobberledningen.
      Kun mulighed for standby i 6 måneder. Jeg har ubegrænset standby hos Telenor. Det vil sige 2½ måned med fuld betaling og tomt hus.
      Endnu har ingen lejer klaget over kobberforbindelsen.
      Så for mit vedkommende kan jeg ikke se formålet med fiber, korriger mig endelig, jeg skriver for at blive klogere.

      Svar

      1. Michael’s avatar

        Hej Bo!

        Får du muligvis særlig gode priser hos Telenor?

        Ved et kig i de to selskabers respektive standardprislister er forskellene nemlig umiddelbart minimale.
        De tre abonnementer i nedenstående eksempler kan med rimelighed sammenlignes.

        Eksempel 1
        Telenor 10/1 Mbit: kr. 199/md
        AltiBox 15/15 Mbit: kr. 229/md

        Eksempel 2
        Telenor 30/5 Mbit: 259/md
        AltiBox 30/30 Mbit: 269/md

        Eksempel 3
        Telenor 50/10 Mbit: 299/md
        AltiBox 60/60 Mbit: 299/md

        Telenors standardpriser er altså ganske rigtigt marginalt billigere end AltiBox’ ditto, men Altibox’ båndbredde er hver gang væsentlig bedre, særligt upstream – og med fibernet er der tillige hastighedsgaranti.

        Stiller man forskellene i ydelse op over for forskellene i pris, bliver de ganske tydeligt, hvad man får for pengene:

        Eksempel 1
        AltiBox’ båndbredde: +50%/+1400%.
        Merpris: 15,1 %

        Eksempel 2
        AltiBox’ båndbredde: Samme/+500%
        Merpris 3,9 %

        Eksempel 3
        AltiBox’ båndbredde: +20%/+500%.
        Merpris: Ingen

        Skulle du få særlig gode priser hos Telenor, skal du da gøre Morten Bøggild Andersen hos AltiBox opmærksom på dette, for uanset at dine lejere ikke har klaget over forbindelsen, vil de være endnu mere tilfredse, hvis huset har fibernet, da fibernet til enhver tid gammeldags ADSL klart overlegent.

        Fordelene ved fibernetværk er bl.a. høj og stabil hastighed, hastighedsgaranti (du får den hastighed, som du betaler for), kapaciteten overbelastes ikke til trods for at der er mange brugere og lav latency*.
        Med andre ord: Med fibernet får man altid nøjagtig den fulde båndbredde man betaler for, hvorimod man med ADSL betaler for at have adgang til en vilkårlig båndbredde op til abonnementsværdien. Jo længere man ligger fra centralen jo ringere bliver ADSL-forbindelsens kapacitet ligesom den også forringes i takt med, at antallet ADSL-brugere på linjen stiger.

        *Lav latency dækker over ping-tiden, og det er noget computerspillere kender fra online-gaming.
        Hvis latency er lav, som den er ved fibernetværket, undgår spillerne, at det lagger/at spillet opleves hakkende og abrupt.

        Skriv endelig om dine nuværende betingelser til mba@altibox.dk, for hvis du kan presse AltiBox lidt på priserne, vil det jo komme alle til gode.

        Svar

        1. Bo Kønig’s avatar

          Tak for dit svar Michael.
          Jeg har samme priser ved Telenor som alle andre nemlig 149 kr pr måned på en 20/2 forbindelse
          https://www.telenor.dk/shop/bredbaand/
          og forskellen er da 100 kr/måned + 2 måneder hvor jeg ikke kan gå på standby. Sommerhuse kan jo ikke udlejes mere end 3-4 mdr om året.

          Men hvis hastigheden forringes ved at flere benytter samme ADSL linje, så skal jeg vist ikke anbefale den løsning, så få endelig fiber ind hos alle andre.

          Mine lejere ville være mere tilfredse, hvis folk ville undlade at vade over min grund, dette er til stor gene da privatlivets fred på terrassen krænkes og da de fleste lejere har hund er det yderligere forstyrrende med fremmed “trafik” på grunden.

          Svar

          1. Michael’s avatar

            Hej Bo!

            I mit svar søger jeg blot at finde den mest reelle sammenligning.

            Når du skriver, at du “har samme priser ved Telenor som alle andre“, er det således ikke helt korrekt.
            Jeg vil f.eks. ikke kunne få et bredbåndsabonnement hos telenor til kr. 149/md, som du skriver. Jeg vil ligesom de fleste andre skulle betale kr. 239/md for 20/2 Mbit hos Telenor – deres standardpris.

            Prisen på kr. 149/md, som du refererer til, opnås nemlig kun via en slags mængderabat, hvor husstanden ud over bredbånd i tilgift skal have mindst to af Telenors såkaldte FRI+ Familie abonnementer. Og disse er ikke billige(!)

            Læs evt. mere på den uafhængige side Telepristjek: http://telepristjek.dk/er-telenor-fri-familie-en-billig-loesning/.
            Meget interessant side.

            Da Altibox ikke har et 20 Mbit abonnement som hyldevare, opnås den mest reelle sammenligning ved at sammenligne standardpriser på to identiske produkter. Og her er de to 30 Mbit abonnementer uomtvisteligt de mest identiske ydelsesmæssigt.

            For 30 Mbit hedder standardpriserne – priserne som enhver kan få – henholdsvis kr. 259 hos Telenor og kr. 269 hos AltiBox.

            Noget forenklet kan man sige, at det koster kr. 10/md i abonnement at få en fremtidssikret synkron fiberforbindelse med hastighedsgaranti og lav latency i forhold til en asynkron ADSL-forbindelse med i bedste fald blot 5 Mbit upstream og høj latency. 10 kroner…

            Og det bedste af det hele?
            Det bedste er, at det store flertal af husene i vores område som slet ikke har mulighed for ADSL-forbindelse, nemlig alle huse uden fastnettelefonstik, nu har mulighed for at få fibernet lagt ind. Vi kan nemlig alle få fibernet lagt ind i vores huse – og det endda helt gratis.

            Svar

            1. Bo’s avatar

              Hej Michael
              Nu ved jeg af gode grunde ikke hvad du kan få hos Telenor, har du prøvet at spørge Telenor?
              Jeg har ikke et fri abonnement, og kun 1 mobil, hvor jeg ikke betaler abonnement, men kun og udelukkende forbrug. Det koster et sted mellem 50 og 100 kr per kvartal.

              Som jeg ser det er det en ekstra udgift på 1000 kr årligt, for at få mulighed for hurtigere upstream, men mon ikke de fleste er mere interesseret i downstream end upstream data overførsel?

            2. Michael’s avatar

              Hej Bo!

              Så får du jo særlig gode betingelser hos Telenor…

              For mit eget vedkommende kan jeg hurtigt konkludere, at jeg ingenting kan få hos Telenor. Dels har jeg ingen abonnementer eller aftaler med dem i forvejen, og dels repræsenterer jeg i denne sammenhæng det store flertal, der ikke har telefonstik i sommerhuset. Men fiber kan jo blive os alle til del – gratis. Også dig og mig.

              For 11 år siden oplevede jeg til sammenligning på min helårsbopæl at blive opgraderet fra ADSL-forbindelse til fibernet, og der var en verden til forskel:
              – Det var f.eks. øjeblikkeligt vanedannede at hjemmesider, som du skal besøge står fuldt uploadet på din skærm, inden du overhovedet har sluppet Enter-tasten.
              – At have hjemmearbejdsdag var med et blevet akkurat lige så effektivt som at være på arbejdspladsen.
              – Al hvad der hedder online gaming og streaming gik fra at være temmelig problematisk og hakkende til at blive afviket fuldstændig lige så problemfrit, som foregik det fra egen harddisk.

              Du estimerer din årlige ekstraregning ved fibernet til kr. 1.000,-. Denne omkostning vil jo så rigeligt blive dækket ind af de to ugers ekstra udlejning som ordentligt internet i sommerhuse gennemsnitlig giver; jf. artikel i Jyllands-Posten for nylig: http://agger-ans.dk/wp-content/uploads/2016/07/Bredb%C3%A5ndsartikel-JP-Erhverv-21.07.2016.jpg

            3. Bo’s avatar

              Jeg estimerer ikke men beregner derimod min ekstra årlige udgift (4 x 120 + 2 x 259) = 1000,- pr år

              Dette opvejes ikke af ekstra udlejning, da jeg allerede tilbyder gratis Wifi til mine lejere.
              Så fo rmit vedkommende er der kun tale om en udgift på 1000 kr årligt for ingen ting.

            4. Michael’s avatar

              Hvorfor dækker to ugers ekstra lejeindtægt ikke din beregnede merudgift?

              Ifølge Sol & Strands udlejningsside koster den billigste periode hos dig om efteråret kr. 3.517,00.
              2 x 3.517 – 1.000 = 6.034

              Det er en en ekstra lejeindtægt på 6.034 kroner alene ved at have hurtigt bredbånd (hvilket energistyrelsen definerer som 30 Mbit).

              En svensk undersøgelse har vist, at kunder med fibernet bruger deres forbindelse i hjemmet 30 pct. mere end andre internetkunder. Undersøgelsen indikerede også, at har man først prøvet fiber, vil man ikke vil tilbage til en anden løsning igen.
              http://www.mx.dk/partner/gruppe10/story/31276713

            5. Bo’s avatar

              Jeg tilbyder jo allerede gratis Wifi til mine lejere, så “mere wifi” afspejles jo næppe i mere udlejning.

              Sekundært, jeg får jo ikke hele beløbet som Sol & Strand opkræver, de vil have en sjat og skat vil også gerne dele.

              Endelig, jeg har næsten fuldt booket for de 4 mdr jeg udlejer.

              Den eneste, der ikke tjener penge på det hus er mig (suk)

            6. Niels Øtrup’s avatar

              Er meget interesseret og vil gerne høre mere.

              Svar

              1. Michael’s avatar

                Hej Niels!

                Ja, det er faktisk meget interessant; særligt i lyset af at Agger nordre Sommerhusområde er den sidste større sammenhængende fritidshusbebyggelse i Thy uden fibernet.

                Når du er interesseret, er det vigtigt, at du sender en e-mail til Morten Bøggild Andersen hos AltiBox på mba@altibox.dk.

                Indholdet i denne e-mail behøver ikke at være andet eller mere end du lige har skrevet i din kommentar. Morten Bøggild Andersen skal bare have så mange interessetilkendegivelser fra os som overhovedet muligt.

                Mvh.
                Michael

                Svar

              2. Lone fisker’s avatar

                Vi har fiberbredbånd i vores helårshus og det fungerer utrolig godt. Det ville være rigtig dejligt om det også kunne lade sig gøre i Aggers sommerhusområde. Det er angiveligt det sidste område der mangler fiberforbindelse og jeg tror det er vigtigt for efterspørgsel efter sommerhusene og huspriser, at stedet er fremtidssikret m h t godt internet

                Svar

              3. Bjerregaard’s avatar

                Lyder super. Det har vi ventet på. Hastighed, pris og yderligere oplysninger imødeses.

                Svar

              4. Fisker’s avatar

                Det lyder sørme godt.

                Svar

              5. ss@puras.dk’s avatar

                Det er fantastisk! Ja tak.

                Svar

              6. Lis o Harry Brogaard’s avatar

                Lyder godt og vi vil gerne høre mere om “projektet”

                Svar

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *