Spørgsmål vedr. fibernet

Det har ikke skortet på spørgsmål siden udsendelse af nyheden d. 8. ds. om, at der muligvis kommer fibernet til Agger nordre Sommerhusområde. Spørgsmålene kredser alle om fem emner, som besvares her.

  • Hvad har antenneforhold og parabol med fiber at gøre?

Modtagelse af TV er blot endnu en mulighed med fibernet. I forhold til at modtage sit TV-signal via parabol og antenne vil man med fibernet helt undgå at skule opsætte og vedligeholde sin egen antenneinstallation.

Bemærk: Har man på privat-/helårsadresen en TV-løsning med WebTv, som det er standard hos f.eks. Altibox, Stofa, YouSee og Waoo, kan men med fibernet i sommerhuset se alle sine kanaler hjemmefra i sommerhuset – vel at mærke uden TV-abonnement i sommerhuset, men alene med internetabonnement.

Bemærk endvidere at medlemmer som har mobilabonnementet Telmore Play vil kunne se undeholdningstjeneserne HBO Nordic, TV2 Play, C More Play, Min Bio med fibernet i sommerhuset.

  • Hvorfor skal man have hvilende abonnement. TDC har ikke den slags begrænsning?

Hvilende abonnement er sandelig ikke nogen begrænsning. Det er et meget favorabelt tilbud til Agger nordre Sommerhusområde, og et hvilende abonnement er ikke noget Altibox bestemmer, at man skal have. Det bestemmer man helt selv.

Fordelen ved et hvilende abonnement er, at man som husejer i Agger nordre Sommerhusområde kan reducere abonnementsprisen til kr. 50,-/md i op til seks måneder om året, hvilket jo er fordelagtigt at drage nytte af i de perioder, hvor huset alligevel ikke benyttes. Rigtigt er det dog at TDC ikke tilbyder en tilsvarende favorabel abonnementsordning.

  • Vi har allerede internet i huset med mulighed for telefon og tilvalg af tv-pakker hos TDC/YuoSee.

TDC kan i Agger nordre Sommerhusområde kun tilbyde deres produkter til de relativt få huse som har kobberkabel trukket ind i huset til fastnettelefon. Fibernet, som er glasfibre, der overfører data ved hjælp af lys, kan fremføre al elektronisk kommunikation og information med en langt større kvalitet og præcision end tidligere anvendte teknologier såsom gamle telefonkabler. Og fibernet tilsikrer også, at man kan bruge fastnettelefon.

  • Hvorfor medfølger der ikke informationer om kapacitet og priser?

Dette spørgsmål er det mest stillede, og det viser, at der faktisk er interesse for fibernet, hvis prisen ellers er rigtig. Og det er lige præcis det man skal skrive til Morten Bøggild Andersen fra AltiBox.  jf. det udsendte brev: mba@altibox.dk.

Igen: Det er helt uforpligtende at give sin interesse til kende, men helt afgørende at man gør det.

Til mba@altibox.dk kan man f.eks. skrive:

”Jeg er interesseret i at høre nærmere om fordele ved fibernet og priser; men vil først tage endelig stilling, når jeg har modtaget denne information.

Med venlig hilsen”

  • Hvorfor skriver I at udlejning vil blive lettere?

Fordi alle i udlejningsbranchen siger at ordentligt internet i dag er den mest efterspurgte facilitet i udlejningssommerhuse, og i den forbindelse kan opmærksomheden blot henledes på Jyllands-Posten fra i torsdags, hvor man under overskriften ”Bredbånd er for smalt i fritidshuse” kunne læse, at udlejningsbureauet Sol & Strand har lavet en opgørelse, der viser, at hurtigt internet i giver to uges ekstra udlejning om året pr. hus. Læs artiklen her.